Kontakt din læge, når symptomerne varer ved, påvirker din hverdag mærkbart, eller når du er i tvivl om, hvad der er galt. Du behøver ikke vente til det bliver værre. Borger.dk anbefaler, at du kontakter din læge, hvis du føler dig stresset i hverdagen — lægen kan undersøge, om symptomerne skyldes stress, angst, depression eller noget fysisk. Har du brug for akut hjælp, skal du ifølge Psykiatrifonden kontakte 112, lægevagten eller den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse.
Tegn på at selvhjælp ikke er nok
De fleste kan klare kortvarig belastning med hverdagsgreb som bedre søvn, bevægelse og pauser. Men nogle tegn peger på, at du har brug for hjælp udefra:
- Symptomerne varer ved uden bedring, selvom du har prøvet at ændre vaner
- Du sover dårligt nat efter nat, og det går ud over din evne til at fungere
- Tankemylder eller bekymringer fylder så meget, at du har svært ved at koncentrere dig om arbejde, samtaler eller daglige gøremål
- Du trækker dig fra mennesker og aktiviteter, du normalt holder af
- Du har fysiske symptomer som hjertebanken, svimmelhed, hovedpine eller spændinger, som ikke har en oplagt forklaring
- Du bruger alkohol, mad eller andet til at dulme ubehaget
- Du føler dig håbløs eller har tanker om, at det ville være lettere ikke at være her — så vent ikke: Livslinien og akut hjælp står længere nede på siden
Arbejdstilsynet understreger, at det er vigtigt at tage symptomer på stress alvorligt, stoppe op og søge hjælp — og at du bør gå til din læge, hvis du er bekymret for dit helbred. Du kan bruge ro-tjekket som en påmindelse om at handle, før belastningen vokser.
Start hos din egen læge
Ifølge borger.dk kan behandlingen af stress hos lægen fx bestå af en samtale, en mulighedserklæring eller en henvisning til psykolog. Lægen kan:
- Undersøge om dine symptomer skyldes stress, angst, depression eller en fysisk sygdom
- Henvise dig til psykolog med tilskud, hvis du opfylder betingelserne
- Tale med dig om, hvad der stresser dig, og give dig redskaber til hverdagen
- Eventuelt lave en mulighedserklæring i samarbejde med din arbejdsgiver
Du behøver ikke forberede et langt oplæg. Fortæl lægen, hvordan du har det, hvor længe det har stået på, og hvad du har prøvet. Lægen stiller spørgsmål derfra.
Eksempel: Sådan kan en henvendelse se ud
Eksemplet er vores eget og fiktivt.
En person har sovet dårligt i længere tid og vågner tidligt med tankerne kørende. Vedkommende har prøvet at droppe kaffe om aftenen og lægge telefonen væk, men det hjælper ikke, og det går ud over arbejdet. Ved lægen siger personen: “Jeg har sovet dårligt i lang tid, og det går ud over mit arbejde. Jeg ved ikke, om det er stress eller noget andet.” Derfra spørger lægen ind og vurderer, hvad der skal ske.
Psykolog med henvisning og tilskud
Lægen kan henvise til psykolog med tilskud, hvis du hører ind under en af de grupper, reglerne nævner — fx let til moderat depression eller angst. Borger.dk oplyser, at sygesikringen yder et tilskud på 60 % af psykologens honorar, når du har en henvisning. Er du mellem 18 og 24 år og henvist med let til moderat depression eller angst, kan du få gratis psykologbehandling i et regionalt behandlingstilbud.
Ifølge Patienthåndbogen er det din læge — eller en vagtlæge — der skal henvise dig til psykologbehandling med offentligt tilskud. Du kan ikke selv henvende dig direkte til en psykolog og få tilskud uden henvisning.
Når du har en henvisning, kan du ifølge borger.dk frit vælge mellem psykologerne i hele landet, som er tilmeldt overenskomsten. Du finder dem på sundhed.dk.
Anonym rådgivning — når du vil tale med nogen først
Hvis du ikke er klar til at kontakte lægen, eller hvis du bare har brug for at tale med nogen, findes der anonyme rådgivningstilbud:
- Psykiatrifondens rådgivning: Ring 39 25 25 25 — gratis og anonym rådgivning
- Livslinien: Ring 70 201 201 — telefonrådgivning alle årets dage fra kl. 09-05, hvis du er i krise eller har tanker om selvmord. Du er altid anonym, og der er også en chat.
Rådgiverne kan lytte og hjælpe dig med at sætte ord på, hvordan du har det. Rådgivning erstatter ikke lægen, hvis du har brug for at blive undersøgt eller henvist.
Akut hjælp — når det ikke kan vente
Nogle situationer kræver øjeblikkelig handling:
- Ring 112 ved akut livsfare — også hvis du eller en anden er akut selvmordstruet
- Ring til lægevagten uden for lægens åbningstid, hvis du har brug for akut vurdering — nummeret afhænger af, hvilken region du bor i
- Opsøg den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse, hvis du har behov for akut psykiatrisk hjælp
Psykiatrifonden understreger, at du ved akut behov skal kontakte 112, lægevagten eller den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse. Livslinien skriver, at du ved akut selvmordstruethed skal ringe 112.
Hvad guiden ikke dækker
Denne guide handler om, hvornår og hvor du søger hjælp — ikke om, hvad behandlingen indeholder. Den dækker ikke:
- Diagnoser og psykiatrisk behandling
- Medicin, kosttilskud eller naturmidler
- Terapi som faglig ydelse — hvad der sker i forløbet, eller hvilken terapiform der passer til dig
- Behandling af misbrug, spiseforstyrrelser eller traumer
Hvis du er pårørende til en, der har det svært, kan du læse guiden om at tage den svære samtale og guiden til at passe på dig selv som pårørende.
Opsummering: Din vej videre
- Vurdér situationen: Varer symptomerne ved? Påvirker de din hverdag mærkbart? Så er det tid til at handle.
- Kontakt din læge: Lægen er dit første skridt til undersøgelse, henvisning og eventuelt sygemelding.
- Brug anonym rådgivning: Hvis du vil tale med nogen først, ring til Psykiatrifonden eller Livslinien.
- Ved akut behov: Ring 112 eller lægevagten. Vent ikke.
Du behøver ikke have det hele på plads, før du ringer. Det er nok at sige: “Jeg har det svært og ved ikke, hvad jeg skal gøre.” Derfra tager lægen eller rådgiveren over.
