Relationer og pårørende

Pårørende: sådan passer du på dig selv, når en nær har det svært

Som pårørende til en med psykisk sygdom eller et alkoholproblem er du selv i risiko for at blive slidt ned. Find ud af, hvor du kan få støtte, og hvordan du sætter grænser for din egen belastning.

Illustrationsfoto til guiden: Pårørende: sådan passer du på dig selv, når en nær har det svært

Som pårørende har du brug for at passe på dig selv — ikke kun på den, du holder af. Psykiatrifonden beskriver, at du som pårørende selv er i risiko for at få psykiske problemer, hvis du ikke passer godt på dig selv. Det første skridt er at finde et sted, hvor du kan tale med nogen om din egen situation: en ven, et familiemedlem eller en rådgivning for pårørende. Det andet er at sætte mindst én grænse for, hvor meget du selv skal bære.

Du er ikke den eneste, der har det svært

Illustrationsfoto fra guiden: Du er ikke den eneste, der har det svært
Illustration. Foto lavet med AI — ikke dokumentation.

Når en nær har det svært — psykisk sygdom, et alkoholproblem eller en anden belastning — rammer det også dem omkring. Alkolinjen skriver, at mange pårørende oplever nedsat livskvalitet på grund af en nærtståendes alkoholproblem. Det samme gælder, når en nær har en psykisk sygdom. Du kan mærke det som søvnbesvær, konstant bekymring, vrede, skam eller en følelse af at være fanget i situationen.

Det er almindelige reaktioner. Psykiatrifonden nævner, at vrede, afsky, skam og tristhed er følelser, mange pårørende kender. Pointen er ikke, at du skal skamme dig over dem, men at du skal tage dem alvorligt som tegn på, at du selv er belastet.

Det er ikke dit ansvar at løse problemet

En af de sværeste erkendelser som pårørende er, at du ikke kan redde den, du holder af. Alkolinjen understreger, at det ikke er dit ansvar, at den, der drikker for meget, får hjælp. Det samme princip gælder ved psykisk sygdom: du kan støtte, men du kan ikke overtage ansvaret for en andens behandling eller beslutninger.

Det betyder ikke, at du skal holde op med at være der. Men det betyder, at du skal kende grænsen mellem at støtte og at overtage. Når du påtager dig hele ansvaret, slider du dig selv ned — og hjælper ofte heller ikke den anden.

Find nogen at tale med

Psykiatrifonden anbefaler, at du som pårørende sørger for at have nogen at tale fortroligt med. Det kan være en ven, et familiemedlem eller en professionel rådgiver. Det vigtige er, at du har et sted, hvor du kan sætte ord på dine egne tanker og følelser — uden at skulle tage hensyn til den, der er syg.

Hvis du ikke har nogen i dit netværk, du kan tale med, findes der rådgivninger specifikt til pårørende:

  • Psykiatrifondens rådgivning: 39 25 25 25 — gratis og anonym rådgivning, som også er for pårørende
  • Alkolinjen: 80 200 500 — anonym og gratis rådgivning til pårørende til en, der drikker for meget, hver dag

Du behøver ikke vente, til det er akut. Rådgivningerne er også til dig, der bare har brug for at tale med nogen, der forstår situationen.

Psykolog med tilskud som pårørende

I nogle tilfælde kan du som pårørende få tilskud til psykologhjælp. Borger.dk oplyser, at pårørende til alvorligt psykisk syge personer er blandt de grupper, lægen kan henvise til psykologhjælp med tilskud. Sygesikringen yder et tilskud på 60 % af psykologens honorar.

Ifølge borger.dk kræver det en henvisning fra din egen læge, og henvisningen skal være udstedt senest 6 måneder (og allersenest 12 måneder) efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen. Den skal være hos psykologen senest en måned efter, at den er udstedt. Hvis du overvejer det, er første skridt at bestille tid til en samtale med lægen om din egen situation — ikke kun om den, du er pårørende til.

Sæt én konkret grænse

En grænse kan være lille og stadig betyde noget. Det handler ikke om at afvise den, du holder af, men om at beskytte dig selv, så du kan blive ved med at være der.

Eksemplet er vores eget, og detaljerne er fiktive: En kvinde er pårørende til sin bror, der har et alkoholproblem. Hun har vænnet sig til at tage telefonen, uanset hvornår han ringer — også kl. 23 om aftenen, når hun skal sove. Hun beslutter sig for én grænse: hun tager ikke telefonen efter kl. 21, medmindre det er en akut nødsituation. Hun fortæller sin bror om grænsen på forhånd, så han ved, hvad han kan forvente. Grænsen er ikke let at holde, men den giver hende aftenerne tilbage.

Grænsen behøver ikke være den samme som i eksemplet. Den kan handle om:

  • Tidspunkter, hvor du ikke er tilgængelig
  • Emner, du ikke vil diskutere
  • Opgaver, du ikke længere påtager dig
  • Hvor meget tid du bruger på at bekymre dig aktivt

Spørg dig selv: Hvad er den ene ting, der slider mest på mig lige nu? Start der.

Pas på din søvn

Når du er pårørende, er bekymringerne ofte med dig ind i sengen. Tankerne kører i ring, og du sover dårligere. Søvnvanerne er en af de ting, du selv kan gøre noget ved.

Guiden Søvnhygiejne: find de vaner, der forstyrrer din søvn gennemgår de vaner, der kan forstyrre søvnen, og hvad du kan justere. Hvis bekymringerne fylder meget ved sengetid, kan du også læse Tankemylder: 5 greb, når tankerne kører i ring.

Hvad denne guide ikke dækker

Denne guide handler om dig som pårørende — ikke om behandling af den, der er syg eller drikker. Den dækker ikke:

  • Behandling af psykisk sygdom eller misbrug
  • Hvordan du får en anden til at søge hjælp
  • Parterapi eller familierådgivning som faglig ydelse
  • Akutte kriser, hvor du selv eller en anden er i fare

Mener du, at den, du holder af, har brug for akut hjælp, så læs afsnittet om akut hjælp i guiden Hvornår skal du søge hjælp — og hvor går du hen? Ifølge borger.dk kan du ringe til politiet, hvis du vurderer behovet for hjælp som meget akut eller kritisk, så politiet kan rykke ud sammen med en læge.

Hvis du gerne vil forberede en samtale med den, du er pårørende til, kan du læse Bekymret for en, du holder af? Sådan tager du den svære samtale.

Det korte af det lange

Som pårørende er du selv i risiko for at blive slidt ned. Det vigtigste, du kan gøre, er at finde et sted at tale om din egen situation og sætte mindst én grænse for din egen belastning. Det er ikke egoistisk — det er nødvendigt, hvis du skal kunne blive ved med at være der for den, du holder af.

Kontakt og udgiver